onsdag den 30. januar 2013

Sebastian Languille Lassen

Hej læser.
Her i nordsjælland er der sket noget meget tragisk og forfærdeligt. Mange af hans tætte er såret og mange elsker og savner den unge dreng Sebastian.
Jeg vælger at lave dette indlæg fordi jeg tror at på den anden side vil han kunne se det. Jeg kender overhoved ikke Sebastian, men jeg kender en del der kender ham. Mange af dem jeg kender som kendte Sebastian er SÅ såret og hans familie er også såret. Jeg har fået så meget at vide om at han var en helt igennem fantastisk dreng og havde en masse livsglæde og var sådan en dejlig og imødekommende person. Han havde en masse dejlige venner og veninder der var der for ham og elskede ham for den han var. Jeg er 100% sikker på at hans veninder og venner glæder sig til at se ham på den anden side.

Men jeg er også meget såret over at folk som knap kendte Sebastian, og kun var venner med ham på facebook siger at han var deres bedste ven og ''jeg går snart ned med depression'', bare lad vær. I kendte ham knap nok og ønsker bare opmærksomhed. Det er så tarveligt både overfor ham og hans familie. Lad vær med at sig i kendte ham når i ikke gjorde.

Sebastian, jeg ønsker dig alt godt på den anden side og jeg er så ked af det over at en dreng på 14 år mister livet pga. et tog. Det er forfærdeligt at tænke på du ikke kommer til at opleve verden som os andre på 14 år. Jeg er sååå ked af at din familie lider med smerte over at have haft mistet en søn og en bror, hvis du havde nogle søskende. Jeg ved du er elsket og at folk savner dig, men de møder dig helt klart på den anden side.

Rest in peace




Jeg ønsker dig det bedste og håber vi ses på den anden side. For det kom vi ikke til i denne kolde verden  



fredag den 25. januar 2013

Tankerne i mit hoved


Dette digt er noget vi skulle skrive i skolen, og jeg synes det ville være godt at skrive det på bloggen, så i kunne følge lidt med.


Jeg er deprimeret
Jeg er såret
Og overvejer at skære mig selv i låret
Hvad kan jeg gøre?
Mine tanker er tører
Alt er hårdt
Og jeg kan stadig ikke spille mine kort


Jeg spiser ikke mad
Jeg bliver derfor helt lad
Jeg føler mig uelsket og svigtet
Derfor laver jeg digtet
Jeg gør mit bedste
Men alle snakker med sine kæfte


Jeg har lavt selvværd
Den er smuldret som gær
Jeg føler mig grim og tyk
Jeg synes jeg er en fejl
Og derfor kigger jeg aldrig i et spejl







Lavet af Jaqueline Daisy Kromann Christensen.

lørdag den 12. januar 2013

Sang og Dans

Jeg elsker at danse og synge. Jeg elsker det meget højt!
Det der med at stille sig op på en scene og begynde at synge og måske også danse er noget af det bedste jeg ved. Jeg elsker at stille mig op herhjemme og begynde at danse til sange som How Low - Ludarics, Express - Christina Aguilera og allllleeee mulige andre danse. Det er noget af det bedste. Og det samme med at synge, jeg elsker det og jeg synes det er så hyggeligt at gå herhjemme og synge højt og irritere min mor med at gå og synge Someone Like You - Adele, Hallelujah - Alexandra Burke. Det er så fedt. Jeg synger også i badet og bare står og skråler så meget jeg kan. Ville ønske jeg havde så meget selvværd til at stille mig op på en scene og bare fyrer den maks af med både sang og dans. Men den selvtillid har jeg desværre ikke. Jeg kan ikke stille mig op på en scene og begynde at shake røv når jeg har lyst, den selvtillid mangler jeg. Jeg har ikke den selvtillid til at stille mig op på en scene og synge alt hvad jeg kan til Whitney Houston - I Will Always Love You, jeg mangler selvtilliden. Og jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke har den?

Kender i godt det hvor man bare vil stille sig op på bordet i skolen og bare skrige alt hvad man kan? Det gør jeg nemlig, jeg kender den følelse. Bare komme med ud med alle ens aggressioner og glæde.
Jeg er en meget glad og livlig pige som bare gerne vil have det sjovt med vennerne og med familien. Men endnu en gang standser jeg mig selv pga. jeg ikke føler mig god nok til at vise hvem jeg faktisk er og hvilken glad og sjov pige jeg er.

For eksempel herhjemme stiller jeg mig op og begynder og danse, jeg slås med min tvilling, jeg lægger make up på mig selv, jeg stiller mig op i sengen og leger Elvis Presley, men det kan jeg ikke med mine veninder og venner. Og jeg burde kunne gøre det. Jeg VIL have den selvtillid, jeg vil ikke være lukket for hvad jeg kan lide og vise det frem. Nu har jeg heldigvis UC stars som kan hjælpe mig på vej til en verden med morskab og sang og dans. Og jeg synger der og jeg er stillet op til at synge. Men jeg overvejer stærkt også at danse min røv af med de piger og drenge der nu er med.



Dette år skal forhåbentlig blive noget helt andet.

En masse tanker fra Jaqueline Daisy

søndag den 6. januar 2013

Twins



Hej alle sammen.
Dette er mig og min tvilling som hedder Tiffany og vi bruger alt vores tid på hinanden hvilket gør at vi skændes ofte og sådan noget men det gør alle vel? Synes bare i skulle se dem. 

XoXo Jaqueline